Rejseblogs fra Travellerspoint

Diving the eastcoast

sunny 20 °C

Den længe ventede Dykkertur i nærheden af Port Arthur blev nu en realitet. Efter endt arbejde på dokken fredag eftermiddag blev den enestående Magna pakket til bristepunktet med dykkerudstyr, soveposer, øl og fire velnærede maskinmestre (arh okay 3 velnærede og så stickman a.k.a. Michael:-), hvorefter kursen blev sat sydøst over ad veje, der ikke alle var skabt til en sportsvogn uden affjedring, som Magnaen jo reelt er under det skrammede karosseri:-) En køretur på 200km, der snildt tager lidt over tre timer på Tasmanien.
Ved ankomsten blev vi introducerede for de øvrige deltagende dykkere og fik et par Pure Blondes at sove på. Jeg må her straks udføre lidt damage control af hensyn til egne og øvrigt deltagende maskinmestres personlige engagementer og interesser, og understrege at Pure Blonde er en velsmagende australsk øl og ikke Ægte Blondiner!!!
Lørdag morgen efter et solidt morgenmåltid, og iøvrigt undertegnedes 25års fødselsdag, blev udstyret rigget til og smidt på bilerne hvor efter vi kørte til Fortescue bay, hvor turens første to dyk skulle finde sted. Jeg behøver af indlysende årsager ikke fortælle at SOLEN STRÅLEDE fra skyfri himmel:-) Mere eller mindre første dag hernede med sommeragtigt vejr. Dagens to dyk var stranddyk med en maks dybde på ca. 10m i bugt med roligt vand. Perfekt til at få vasket støvet af dykkerfærdighederne og vænne sig til det våde element på ny. Vi gik alle i direkte fra molen. De der var på kursus lavede deres øvelser og vi der ikke var padlede rundt for os selv. Denne dag så alle Port Jackson sharks på op til en meters størrelse, der ugeneret svømmede rundt på det lave vand. De har ingen tænder og udgør ingen trussel, men er bestemt interessante at se på. Intet væsen svømmer mere elegant end en haj. Dykkene bød derforuden på ballonfisk, store søpindsvin, abalone (meget dur specialitet hernede. Ligner en stor, halv østers der suger sig fast på klipperne!?) og andre småfisk. Desuden var der nogle ret flotte tangskove der strakte sig de 10m fra bund til overflade. Flot dag med et par udemærkede dyk. Sigten var dig præget af de store mængder regn der trækker sand og mudder med ud i havet.
Trætte som vi var om aftenen blev det ikke til megen fødselsdagsfest. Dog skulle jeg traditionen tro i dykkerverdenen drikke en turboøl gennem en snorkel iført dykkerbriller. En yderst god og nødvendig fødselsdagsgave blev det også til: startkabler til Magnaen. Tak drenge! Never hit the bush without them!:-) I solnedgang lørdag nåede vi at køre til Port Arthur der er en fangelejr fra koloneringstiden. Det var her briterne satte de første fanger i land og Tasmaniens indfødte blev gjort til slaver for disse. Trist historie men smukt område

Anden dagen havde to båddyk på programmet. Et par gode dyk hvor alle igen så intersante ting vi ikke ville se på et dyk under vante himmelstrøg. Sting Rays (pilerokker), Seadragons (store, yderste farverige søheste), blæksprutter osv. Specielt andet dyk Martin og jeg havde var rigtigt fedt. Det var i Waterfall Bay, der består af en meget rå og høj klippekyst, som på billederne fra Bruny Island tidligere uploaded. Gummibådsføreren sejlede os igennem en stor klippehule hvori vi hoppede i vandet. Lidt spoky når de store dønninger fra det Tasmanske hav får en til at vugge et par meter op og ned ved siden af en lodret klippevæg. Vi dykkede ned på 18m hvor vi kunne svømme yderligere ind i hulen, ca. 20m for derefter at svømme 90 grader til venstre i 2,5m bred klippesprække. Meget mørkt men utroligt flot da man kunne se enden af sprækken som en 18m høj stribe af lys 35m længere fremme. Der opstod ret kraftige strømme når dønningerne kom ind og ud igen fra hulen, selv på 18m vand, så man skulle skiftevis svømme ret kraftfuldt for ikke at blive skyllet baglæns og efterfølgende koncentrere sig om at styre fremdriften når man blev trukket fremad. Da vi kom ud af klippesprækken kunne vi se op ad den gigantiske klippevæg i begge retninger, og et rigt udvalg at fiskearter svømmede omkring os. Ekstremt godt dyk! Dykningen i Tasmanien er blandt verdens bedste tempererede dykning og kan absolut anbefales.
Da vi kom hjem fra sidste dyk blev den sene middagsmad serveret med en øl og vi kunne drøfte oplevelser. Vi satte dog hurtigt kursen mod Launceston, da det jo er en lang køretur og vi skulle møde på dokke tidligt mandag morgen. Turen gik dog lige omkring doktormanden i Hobart da et uheldigt tilfælde med en sprungen trommehinde havde fundet sted i maskinmestergruppen, men alle mand er igen på dupperne.

Der var dykkerturen i korte træk. Adskillige ting er sket på dokken siden sidste beretning, men dem gemmer vi vist til næste beretning.

Det var det for denne gang. Slut herfra

Skrevet af Danraf 17.09.2009 22:03 Gemt i Australien Kommentarer (0)

Marine engineering

rain 15 °C

De sidste par uger har ikke budt på de vilde oplevelser set fra ud fra et turistmæsigt synspunkt, bortset fra et par turer i den tasmanske natteliv. Vi er derimod kommet et godt stykke med bacheloropgaven og har været meget nede på dokken at arbejde. Slæbebåden Fullerton Cove er kommet i dok, og der er nok at tage fat på. Vi har overhalet ventiler, serviceret intercoolere, søvandspumper og snart også turboerne. Det er vældigt interessant, og vores 71 årige chiefengineer der styrer hele cirkusset er super dygtig, super frisk og kan en historie eller to fra de syv have og den store verden. Alderen trykker bestemt ikke hos ham!!

Michael og Jesper er i den forgangne weekend gået i gang med deres PADI Openwater certifikat (se billederne). Det betyder at vi allesammen i næste weekend skal til ned mod Hobart og dykke på Østkysten. Australiens østkyst er et de hyppigste steder i verden Den Store Hvide haj angriber mennesker. Men efter sigende skulle Tasmanien ikke være så hårdt ramt, og især ikke dykker, men blot surfere. Så kan de lære det, de langhårede abekatte. Desuden kan de tre andre PADI-dykkere jo være trygge når de har en CMAS dykker med, med erfaring fra de kolde nordiske vande(undertegnede) hehe.

Ellers ikke så meget at berette ud over det regner konstant!!! Beretning og dykkertur følger.

Foreløbigt slut herfra

Skrevet af Danraf 08.09.2009 04:45 Gemt i Australien Tagged educational Kommentarer (0)

På sightseeing i tohjulstrækker

sunny 17 °C

Så er det atter blevet tid til at opdatere bloggen. De sidste par uger har vi arbejdet med vores projekt og ikke oplevet alverden der er værd at skrive om - før denne weekend. Vi lejede i denne weekend, da vi endnu ikke selv har købt en, hvilket vi regner med at gøre i ugen der kommer. Turen gik denne gang til Tasmaniens nordøstlige spids, hvor vi ville se MT. Williams Nationalpark, der skulle give gode muligheder for at se kænguruer, wombatter, ørne osv.

Tidligt lørdag forlod vi Uni og drog nordpå ad de kringlede veje. Det var med en høj grad af koncentration jeg satte mig bag rattet, da de jo her kører i venstre side af vejen. Det gik nu nogenlunde hvis i spørger mig, men måske mine passagerer her ville være uenige:-) Bortset fra man hver anden bruger hviskerne istedet for at blinke, gik det uden større dramatik. Vi fik dog hurtigt bekræftet vores anelse om, at selvom vejene ser store ud på kortet, er de det ikke i virkeligheden. Det satte vores lille forhjulstrukne Holden Bavira på prøve, men det klarede det nu okay, selvom vi gang på gang blev overhalet af den ene kæmpe 4x4 truck efter den anden. Situationen er nemlig den, at rigtig mange af de "store" veje er grusveje adskillige kilometer ad gangen. Så ud af dagens 500km blev ihvertfald de 100km kørt på grusvej i en bil, der ifølge lejekontrakten, kun må køre på asfalt. Men med lidt forsigtighed og en bilvask kringlede vi den sag.

De første par timer så vi faktisk en del kænguruer (De er små på Tasmanien og kaldes Wallabies), wombatter (ligner en stor hamster) og kaniner. Dog var allesammen ofre for trafikken og lå i vejkanten. Det tager man helt afslappet hernede, da der er så mange af dem, at de udgør en væsentlig risiko for sikkerheden. Med andre ord er kængurugitteret i højeste grad lovligt og anvendt hernede.

Da vi nåede nordkysten fik vi for første gang de velrenommerede tasmanske strande at se og wow hvor er de flotte, hvilket skule fremgå af billederne. Hvis ikke man vidste bedre skulle man tro der var 35 grader, men der er dog højst 17. Mon ikke det snart bliver bedre.

Efter uendelige strækninger på gusvej kom vi til den omtalte nationalpark, meget øde og meget uheldigt hvis bilen brød ned! I starten var der ikke mange dyr, så når vi så et, knipsede vi løs som japanere, og jeg var ude at mave mig afsted som en anden Steve Irwing. En time senere kunne vi se det komiske i dette, da kænguruerne pludselige dukkede op som en malkekvæg på en dansk mark. Heldigvis var vi de eneste i miles omkreds, så i dette tilfælde blev vi ikke til grin for de lokale. Midt i Praken ligger Mt. Willams knejsende hele 217m over national parken:-) Ikke imporende højt, men da vi nåede toppen var udsigten fænomenal, da der i miles omkreds er komplet fladt om toppen. Man havde nærmest fornemmelsen af det var en savanne der strakte sig under en. Billederne giver et hint om dette. Heldigvis var der godt vejr denne dag, mere eller midre for første gang i denne uge.

Da vi atter ned foden af denne top begyndte det af skumre og vi drog hjem. Til hjemturen valgte vi den absolut største nej på kortet. Alligevel tog det næsten tre timer at køre de 150km hjem. En hård tur, da der bælgmørkt, pletvis tåget og masser af regn. Og ikke mindst et vælg af kænguruer og wombatter i vejkanten.

Men vi nåede helskindede hjem, og aflyste byturen, da den friske og lange køretur havde taget pusten fra. Til gengæld havde man så helbred til at træne og vaske tøj søndag:-)

Skrevet af Danraf 23.08.2009 01:59 Gemt i Australien Tagged animal Kommentarer (0)

Slæbebåd i dok, termisk kraftværk, antikt hydrokraftværk

all seasons in one day 15 °C

I løbet af ugen kom vi igang med vores praktiske del af opholdet, der udføres i samarbejde med Tasports, der er en sammenslutning af alle de tasmanske havne. Vi har indtil videre kørt rundt med den tekniske chef for at blive præsenteret for hans hverdag, samt de forskellige aktiver han har ansvaret for. Torsdag og fredag gik med dokning af Risdon Cove - en slæbebåd med deplacement på ca. 320 tons og en ydelse på 1800kW. Den ene af de to azimuth thrustere havde pådraget sig en lækage, så gearolie løb ud i søen. En overhaling var derfor overhængende nødvendig. For de teknisk interesserede kan man på propellerne se tidligere reperationer mod kavitation, der tilsyneladende er et problem på denne model.

Desuden fik vi arrangeret et besøg på Bell Bay Power Station med vores projektvejleder. Her kunne vi konstatere flere eventuelle emner til vores bachelorprojekt. De er absolut ikke særligt opmærksomme på energiforbruget hernede, hvorfor vores projekt nok skal omhandle en optimering i dele af dette kraftværks driftsforhold, med henblik på at reducere emissioner. Det lader dog ikke til samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner er lige så godt som i Danmark, så der bliver nok lidt bureaukratisk tovtrækkeri med fremtidige besøg og udveksling af oplysninger. F.eks. var de, til vores overraskelse, ikke meget for vi tog billeder på kraftværket! Det er trods alt fra 1971, så ingen højteknologiske hemmeligheder gemmer sig her - tværtimod. Driftsmæssigt er der heller ikke noget hemmeligt, for holdningen til energiforbrug er generelt vag hos alle, mange skænker det nærmest ikke en tanke.

Lørdag drog vi atter en gang på vandretur i Cataract Gorge, dog på en længere msion denne gang, nemlig Duck Reach Point Power Station, der er et nedlagt vandkraftværk der var i drift fra ca. 1895 - 1955. I løbet af ugen har det regnet meget, så der var rigtig meget vand i kløften, hvilket gjorde det til en helt anden oplevelse en første gang. Floden er perfekt til River Rafting, så det må vi se på når det bliver lidt varmere. Der var ikke så meget at se på det nedlagte vandkraftværk, men en enkelt lille turbine fra 1905 med en ydelse på sølle 21HK stod der da. Desuden var alle faldrørene fra det højtliggende bassin stadigat se.

Lørdag aften blev det også til øl i min celle, celle 15 blok 9, med nogle af de andre indsatte, vældigt hyggeligt og sjovt, men søndagen ødelagt:-)

Skrevet af Danraf 09.08.2009 18:48 Gemt i Australien Tagged educational Kommentarer (0)

Skibsværfter og hulemænd i det sydlige Tasmanien

all seasons in one day 13 °C

Så blev det fredag og turen gik med skibsarkitekterne til Hobart i en yderst luksuriøs bus fra beyndelsen af dette århundrede, uden varme naturligvis for Australien er jo et varmt land der STARTER nær ækvator!?
Dog var det en rigtig flot tur tværs gennem øen, hvor der er alt fra flade græsmarker, så langt øjet rækker, til mindre bjerge og tempereret regnskov. Vældigt smukt indbydende for et par gode vandrestøvler og en stor rygsæk.

Det første af de to værfter vi skulle se var Austal, der har specialiseret i mindre og mellemstore hurtigtgående katamaraner spændende fra private lystyachter til småfærger og militære patruljefartøjer. I denne branche er man rimeligt hårdt ramt af finanskrisen, men de havde gang i en mindre færge til Hong Kong havn under vort besøg. Alt fremstilles i aluminium og det var ret interessant at se rækkefølgen hvormed skibet samles, samt hvorledes skroget så småt begyndte at tage form. Dog var der til vi fire danskeres fortrydelse, som de eneste rigtige sømænd til stede(red: marine engineers/maskinmester:-), ingen motorer, generatorer eller maskintekniske dele at se nogen steder i denne fase af byggeriet. Men alle de andre maritime blyantspidsere fik jo hvad de ville have, og det var jo trods alt også deres studietur:-)

Andet skibsværft var det noget større InCat, der bl.a. har leveret Molsliniens katamaraner. Her blev vi først vist gennem tegnestuen, hvor alle skibsarkitekterne sad og tegnede skibene i AutoCad. Det var sjovt at se, hvordan de på computeren kunne simulere forskellige scenarier og teste f.eks. spanternes brudstyrke i en bestemt sø. Selv ingeniører behøver ikke kunne regne mere:-)
Bagefter blev vi slæbt ned på selve værfter, hvor man virkelig kan se hvordan man tryler med et svejseapparat i store, tykke aluminiumsbjælker. InCat havde pt. gang i en ca. 100m lang katamaran meget lig den Molslinien har mellem Århus og Odden blot ca. 30% større. Det var virkeligt sjovt at, se sådan stort, og relativt spøjst udseende skib blive til, og det er svært at fatte noget så stort får en topfart på 57 knob!

Efter endt rundtur var det tid til fornøjelser, så vi lod de andre køre hjem og tog istedet ind til downtown Hobart og indlogerede os på et backpackerhostel. Aftenen blev brugt på en kæmpe tasmansk bøf, da kødet er vildt godt hernede og kommer i rigelige mængder til prisen med FRIVILLIG salatbar. Kan det blive bedre! En enkelt øl blev det vel også til.........

Lørdag morgen lejede vi en bil og drog sydover til Hastingscaves ikke langt fra Tasmaniens sydspids. Det er en drypstenshule placeret i regnskoven. Vældigt imponerende, men fandens svær at tage billeder i.
Efterfølgende drog vi en smule nordover igen til Tahune Airwalk, der er en ca. 600m lang gangbro placeret op til 37m oppe mellem de store træer. Flot udsigt, men desværre var der meget skyet og en smule regn på dagen.
Om aftenen gik turen på fiskerestaurant. Disse er meget populære og Hobart er ret kendt for dem. Vi bestilte en pierplate med alt godt fra havet. Dog blev vi en smule overraskede, da vi lidt naive nok havde regnet med en masse forskellige fisk. Det blev til en slags fisk, nemlig laks. derforuden blev vi trakteret med Østers, Muslinger, forskellige slags blæksprutte, nogle lidt ubestemmelige ting, og hele kæmperejer. Noget af det mere eksotisk end velsmagende, men bestemt en mindeværdig middag. Næste gang ved vi, hvor vi skal finde 500g+ bøffer igen:-)
Ja og lidt øl blev det vel også til......

Søndag morgen kl 8.30 stod vi til søs, med en katamaran yacht og sejlede fra Hobart til Bruny Island. Herfra blev vi kørt i bus sydover øen til en anden havn. En rigtig flot tur, især fordi øens nord- og sydende kun er forbundet af en 100m bred tange med den lækreste sandstrand. Vi blev naturlig også fortalt den sørglige historie om englænderne der kom og dyrkede klapjagt alle aboriginerne, men den er halvlang og står i historiebøgerne.
I n næste havn blev vi smidt på en 14m lang RIB (gummibåd med fast skrog) med 4X350HK V8 påhængsmotorer på stribe = 1400Hk. Nærmest en uundværlig dykkerbåd! Dog var den indrettet som flydende bus med plads til 48 passagerer. I den satte vi kursen mod Sydhavet, sejlende langs Bruny Islands op til 240m høje lodrette kystlinje. Den næsthøjeste kystlinje på den sydlige halvkugle. Et imponerende syn når Sydhavet hamrer mod de store klipper. På turen så vi pingviner, lidt større end de der bor på vores værelser, søløver, delfiner og ikke mindt albatrosser. En imponerede fugl, der ligner en måge bare med et vingefang på op til 2m. En mindre flyvemaskine faktisk. En rigtig god tur faktisk. Havet skuffer sjældent. På tilbageturen fik den flydende bus med 1400HK en spand kul, der i roligt vand fik den op 48 knob.
Turen tilbage gik samme vej og vi blev smidt på katamaranen til hobart. Den have i mellemtiden fået nye passager til "luksusturen". Vidste man ikke bedre, skulle man ved entring af båden tro man var gået ind i en bus på vej til Harzen, for der var spækket med gangstativer og gråt guld:-) Så der sad vi, den sidste time tilbage til Hobart, i ekspeditionsbeklædning med strithår og røde kinder efter en tur rundt i sydhavet, og spiste fin ost og laks med bestik blandt guldringe, perlerkæder, nervøst velour og tandproteser flankeret af en pacemaker og et høreapparat:-) Ikke desto mindre kunne en af de "ældre" damer supplere guidens historie om, hvordan broen i Hobart var styrtet sammen 70'erne efter påsejling af et skib. Hun havde jo været der.

Efter anløb til Hobart gik turen med Redline bussen (svarer til rute 888) tilbage til Launceston. Der er nemlig ingen tog på Tasmanien.

Skrevet af Danraf 03.08.2009 04:54 Gemt i Australien Tagged boating Kommentarer (0)

(Beretninger 1 - 5 af 8) Side [1] 2 »